Energibesparelser og klimalov 2020

Energirenovering af bygninger bør være et vigtigt emne på den politiske dagsorden. Potentialerne for energibespareler i bygningerne er nemlig store, og bygninger bør ses som en integreret del af energisystemet.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en klimalov, som skal sikre, at Danmark når i mål med at
reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Klimaloven er bindende og forpligter siddende og fremtidige regeringer til at arbejde for at reducere CO2-udledningen. Samtidig er der en langsigtet.

Potentialer for energirenovering

Energieffektive bygninger er en vigtig forudsætning for grøn omstilling, da bygningerne står for ca. 40 % af energiforbruget i Danmark. Bygningsreglementets energikrav medvirker til et lavt energiforbrug i nye bygninger, men nybyggeriet (bygget i 2015 og derefter) udgør blot 2,6 % af den samlede bygningsmasse. Det store potentiale for energieffektivisering er i de eksisterende bygninger, hvor der fortsat er brug for en massiv indsats for energibesparelser. Potentialerne for energibesparelser i de danske bygninger er store. Analyser fra EA Energianalyse (2018) og fra Aalborg Universitet (2016) viser, at det kan betale sig at reducere varmeforbruget i bygninger med 30-40 % i 2050 for at nå målet om 100 % vedvarende energi i 2050. Desværre er der en række barrierer på markedet, som gør, at potentialerne ikke altid realiseres, for eksempel på grund af manglende viden mv. Den grønne omstilling bliver billigere, hvis det lykkes det at reducere energiforbruget. Behovet for biomasse og fluktuerende energikilder som sol- og vindenergi bliver mindre, og det samme gør udfordringerne ved at indpasse de stigende mængder fluktuerende energi. Et mindre energiforbrug er også med til at mindske de massive investeringer i udbygning af elnettet, som der vil blive behov for i takt med den stigende elektrificering. Dertil medvirker et mindre energiforbrug i bygningerne til, at det bliver lettere at implementere lavtemperaturvarmekilder som varmepumper og lavtemperaturfjernvarme. Derfor bør bygninger også, i langt højere grad end i dag, ses som en integreret del af energisystemet.

Enfamiliehuse – Analyse af potentialer for energi–og COc-besparelser Dansk Byggeri 2020

Tal fra SBi viser, at der er et stort potentiale for reduktion af CO2, hvis alle enfamiliehuses energiklasse bliver hævet. Bliver alle enfamiliehuses energiklasse hævet kun med én energiklasse, vil det give en CO2 reduktion på ca. 940.000 ton, svarende til ca. 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå målet i 2030. Hæver man derimod energiklassen for samtlige enfamiliehuse med to energiklasser, vil man opnå en COcreduktion på ca. 1.600.000 ton årligt, svarende til ca. seks procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå målet i 2030. Læs hele analysen – klik på knappen nedenfor.

Private boliger

Der er mange potentialer for energibesparelser i de private boliger. De privatejede bygninger til helårsbeboelse udgør ca. 40 % af den samlede bygningsmasse i 2018, og mange af bygningerne er fra før, der blev stillet energikrav (DST, 2018). I 2017 gik ca. 84 % af husholdningernes energiforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand, og ca. 16 % til apparater og lys, jf. Energistyrelsen (2018). Siden 2012 har der været en tendens til et stigende varmeforbrug pr. mC i husholdningerne. Især i parcelhusene er der store potentialer for energibesparelser. En rapport fra EA Energianalyse (2018) viser, at mængden af samfundsøkonomiske optimale varmebesparelser er størst i parcelhusene, som også repræsenterer størstedelen af varmeforbruget for den eksisterende bygningsmasse. Derfor er det nødvendigt med et fokus på energibesparelser i små boliger såvel som store bygninger. Interessen for energiforbedringer er stigende efter at have været dalende i en række år, og mange boligejere vil anbefale andre at energirenovere. Selvom interessen ligger på et højt niveau, er der dog relativt få, der har udført eller påtænker at udføre energirenoveringer. Skal vi for alvor motivere til energirenovering, skal de mange fordele i form af forbedret indeklima, øget komfort, funktionalitet mv. synliggøres i langt højere grad. 2